Om Tordenguden vil jeg hviske,
han som er sort
og rækker som et Fjeld mod Himlen,
og Ild gløder,
Gnister springer —
Jeg er i hans Haand,
jeg er Tordengudens Datter.
Vilde Svaner,
hvide — meget hvide
vender sig mod mig,
dryppende Næb
og bøjede Halse —
det sorte Vand —
Et Brus henover Søens Flade,
Hvidhed, Hvidhed, Stilhed,
det røde Næb,
Halsen strakt mod Himlen,
nu løfter Svanen sig —
Svanen løfter sig,
mod Himlen løfter den sig —
Nu tumler Aand ud af Skyerne —
Nu, nu, Herre min Gud.
Hvorfor gløder Øjnene?
Danser Englene?
Blaa Vogne af Skyer
hæver sig opad
ind i Lyset — —