Helteskikkelser
gaar over Himle,
jeg ser, hvor Fødderne
tramper i Luft.
Hvor gaar jeres Veje?
mørktklædt I vandrer:
een Kvinde blandt Mænd
med Ansigter vendt imod Solen.
I vinker — jeg vinker —
vi hilser hinanden,
min Tid er det ikke
at samles med Skaren.
Jeg sukker, jeg knæler
og ser Horisonten:
en Ring om min Verden —
det gjalder i Fjelde —
Og Synet dør ud,
og Verden blir lille —
Jeg husker Gudindens Ansigt!