Aa, jeg elsker, aa, jeg elsker
hele Kloden, som den tumler
rundtom Solen;
Vandets Klarhed, som det risler
over mine Hænder —
Luften, som den sagte
stryger mig om Kinden,
Blodets røde Floder, Livets Floder,
strømmende fra Urtid
gennem Slægt paa Slægt
i Evigheder —
Aa, jeg elsker, aa, jeg elsker
mine Planters saftbespændte Grønhed,
luende i Solen,
Ildens Flammebuske,
Guldets Luen,
stille, hvide Birke,
Nordens blege Nætter,
Nordlys dansende
henunder Vinterhimle.
Aa, jeg elsker, aa, jeg elsker —
se, jeg kunde favne Kloden,
kryste den som Barnet Bolden,
sende den i lange Kast mod Solen.