I der sidder med Hovedet begravet i Hænderne
og læser mig under Bordlampen
eller I der ligger med Ryggen vellystigt
i Plan med Madrassen
og holder min lille Bog op i Skæret
fra en erotisk Nattelampe —
alle I er mine Medmennesker
I er mig
og jeg er jer
Barnemorderskens blinde Øjne
naar hun dræber sit Barn
i den stormende Maanenat —
og Marian Andersons Evighedsøjne
dette brune Blik
der hentes ned fra Himlen
og lægger sine Fløjlsstraaler
udover vore Hoveder
er ogsaa i mig
for jeg ved
hvad der lever dybest i dem
Og naar Barnemordersken
og Marian Anderson
har læst mine Vers
lever jeg atter i dem
og er i deres Øjne