Hvor din lette Fodsaal træder
bliver Jorden hellig for mig
Jeg kan klatre op paa Bjergets Toppe
jeg kan skjule mig i dunkle Skove
flygte til en Ødemark af Glimmersne
alting er det dog forgæves
ingen Flugt kan bryde Lænken
jeg er bundet til dig
jeg er din
Jeg kan hæve mig i Vælde
hente Ild og Blomster ned fra Himlen
lyne farefuldt af Druesaft og Sødme
alting er det dog forgæves
se jeg knæler ned i Støvet
se jeg breder ud mit Purpurklæde
Ild og Blomster Druesaft og Sødme
alt er dit
