Som en Spaane foran Ilden
krummer jeg mig smertehærget
for det Flammebaal han tændte
men forlod for andre Arme
jeg er lænket til den Støtte
som jeg formed i hans Billed:
hjortelet med Hovedet tilbagebøjet
uvejrssvanger Brunst paa aandeløse Læber
Sortblaa Nattehimmel
Sitterstjerner
milde Maanemoder mellem Skyer
løs min Lænke
løft mig mod den store Kuppel
lad mig svaje
i de svale Pust fra Evighedens Himle
Men naar Ilden kun er Ulm og Aske
lad saa Gudestøtten
skabt i Ler af mine svage Hænder
hærdet i det Flammebaal han tændte
staa i Ørknen under Stjerner
Barn af ham og mig