Jeg er Ildpigen
hør jeg beder
Gud Evighedskraft i hvem vi alle hviler
hjælp du min Aand
vidtfavnende at lodde dybt og stige
Gud giv mig Kraft at lyse Vej for Mennesker
alle smaa Væsners store Søster vil jeg være
lad Dyrene komme til mig og Himlens vilde Fugle
Gud giv mig Lov at blive en Mands elskede Kvinde
min Favn er en sødmefyldt Grube rede til Elskeren
min Mund en bristet Rose
han der begærer mig sky som en Hjort fra Skovene
hans rene unge Vildskab lad den bestorme mig
Hør mine Bønner
jeg er jo Ildpigen Gud
Ild af din Ild
