Guds Røst er som Vandenes,
stort talende og vældig,
Guds Røst er som Vindenes,
Alverden forenende,
Myriader af Stjerner
staar Vagt om hans Leje
og plirer med Øjnene,
naar Guddommen sover:
Hans Bælte er prydet
med Lyn og Granater,
hans Blik er rettet
mod Jordens Indre,
hans Hænder er Gulve
for trippende Duer.
I hans Indvolde
raser Godheden
for Menneskekrybet,
de, der forsøger
at slukke Solen,
at piske hinanden
med Lynene,
at kaste Bold
med Stjernerne.
Gud er taalmodig —
hans Aande bevæger sig
som tungt Vejr,
hans Øjne søger vildt
mod det fjerne —
mod Intethedens
dæmoniske Drøm.