Umaadeligheden er i mig
og længes efter at udløses,
efter at danse, at juble,
efter at synge, at flyve —
Nej, ingen Basketag
med store Vinger i Vindene
kan tilfredsstille min Trang,
min sprængfærdige Trang.
Verden er for snæver,
Verden er et Hylster,
der hæmmer og kvæler mig.
Jeg længes efter at sprænge
alle Baand, selv de gyldne,
jeg længes efter at synge,
stort som et Orkester,
danse som Vindene,
varme som Solen.
I mit Aandedrag
skulde der være Sus
som af store Træer —
Alle Himles Fuglemillioner
skulde synge sammen med mig,
men jeg skulde synge
højere end alle.
Himlens Porte
skulde aabne sig
og indlade mig
til stort Lys,
til blændende Klarhed —
Gud skulde lægge Haanden
paa min Pande,
og jeg skulde knæle,
optaget i det Umaadelige.