Og saa kun endnu dette Minde om dig
Og saa kun endnu dette Minde om dig
Jeg husker dig en Aften staa og nynne
en sagte Sang. — Din spinkle fine Stemme
gav Sangen al din egen skære Ynde. —
Evindeligt det strømmer fra dit Væsen
lig Blomsterduft fra Sommeraftner hjemme
—: Syrèn i Klaser — Lindeblomst i Klynger.
Kun du kan skabe denne Hjemvèsvaande:
Et Ekko af din Sang, hvor ømt og stille,
— rig paa Mystik — al Visdom lydløst synger.
Da føler jeg —: Nu vil mit Værk begynde.
I evig Kamp. — Og dog ved Jublens Kilde,
gemt bort — og lyttende til al din Ynde!
4. Juli 1910.
Sevilla.