Dagen i Dag, den skal flamme med Sol,
før den drager mod fremmede Kyster.
Jeg har købt Champagne, et Bundt Viol,
og en Pige med tusinde Lyster. — — —
Pligt og Moral, jeg er ligeglad!
I Dag, jeg kun lever for Lysten.
Lad gaa, jeg da er et vissent Blad,
der er faldet af Træet før Høsten. — — —
Lad gaa, jeg visnede, før jeg sprang ud,
faldt til Jorden, før jeg blev moden.
I Dag, — vil jeg synde mod alle Bud.
I Morgen,- — saa soner jeg Boden. — —
— — — — — — — — — — — — — —