I Kampen om en Kvinde,
der sejre vil den Mand,
som hendes Blod kan binde
med sine Sansers Brand; —
Ej den, hvis Hjerne rummer
en Verdens Kløgt og Vid; —
ej den, som ta’r mod Krummer
saa øm og dueblid; —
Ej den, hvis Tanker ruge,
saa Blodet rinder dødt; —
men den, hvis Arme knuge,
saa Øjnene ser rødt. —
Ikke de Ord, saa søde,
de kælne Øjekast, —
men kun de Luer røde
en Kvinde binder fast. —