Did mit Suk, naar Balders Læber blegne
O! lyksaligste blandt Herthas Egne,
Fierne Lund, som hendes Sang nu hører!
Plet af Jord, som hendes Fod berører,
Himlens uskyldhulde Værn Dig hegne!
Almagts Herlighed er allevegne;
Men Algodheds Smil nu Dig tilhører.
Nannas fundne Tilflugtsted herneden,
Uforstyrret af min Elskovs Smerte,
Vær velsignet mig, idet jeg falder!
Lutter Salighed er i dit Eden,
Hvordan og det er, for hendes Hierte;
Thi hun er i Skiul deri for Balder.