Jens Baggesen (1764–1826)

      Parnassets Alliker, og Giøge, Giæs,

Og Frøer og Ænder, og hvad andet Tamt

Og Vildt, med hæse Skrig, og falske Fiær,

Og halve Vinger, eller vingeløst,

Kukukker, snadrer, qvækker om dets Fod,

Jeg, sænkende Camoenens Ørne-Flugt,

Dem visende den længe skiulte Kloe,

Har søgt at skrække lidt, og skrækt maaskee.

      Ugierne fra den Ætherluft, hvori

Jeg, stirrende med stadigt Blik mod Solen,

Omsvævede den vestre Tind, mens du,

Min Adam, om den østre henrykt fløi,

Nedlod jeg mig saa dybt, ugierne drog

Jeg tungt min Aande, skiøndt et Øieblik

Kun dvælende, saa nær den lave Sump

I Dampens Qvalm; men den Gudinde, vi

Tilbede begge: Nordia det bød.

Kied af den evige Kukukken, Qvækken,

Og Snadren, i en Egn, hvor hun var vant

Til Svaners Susen, Nattergales Kluk

Og Lærkers Triller; frygtende til sidst,

I din Fraværelse, hvis ingen kiæk

Fortolked hendes Mishag, at hun selv

Strafværdig maatte synes, ved i Fred

At lade kukke, qvække, snadre — bød

Hun mig at yttre hendes egen Dom.

      Det har jeg giort, endskiønt i Skemtens Sprog,

Alvorlig-strængt; endog, maaskee, lidt diærvt.

Men synger du ei selv, om Fieldets Top

Dig hvirvlende, langt fra den lave Sværm,

Hvis Larm ei naaer dig, trods den Fredens Aand,

Du ligne vil: „at Pøbelfordom, Løgn,

„Forfængeligheds Maske, Plathed og

„Den hule Prosa du med Strænghed selv

„Afklæde vil, og vise Folket i

„Sin hele latterlige Nøgenhed?”

      Og dette har jeg, skaansom, truet blot —

Dem ladende behørig Tid til Flugt,

Som ei vil kiæmpe, seire, eller døe.

Mens disse ruste sig (jeg venter ei,

Og ønsker ei engang, at alle flye,

Begiærlig efter Leilighed til meer

End Trusel) o! med hvilken Fryd, min Adam,

Opsvinger jeg mig atter i den Luft,

Som toner af dit Vingeslag!

                                                                Dit Svar

Paa min med Alvor blandte lette Spøg

Gienkaldte mig det hele Tryllerie,

Hvormed din Hakon mig beruuste; meer

End noget andet Qvad, dig Musen huld

Indgav, det viiste mig i fulde Glands

Din Modenhed og Manddom — ak! men og,

Hvor let i Rummets og i Tidens Skiød

Een Aand miskiender anden Aand, og tidt

En Skygge tage kan for Legemet,

Og Legemet for Skyggen!

                                                                  Aldrig skrev

En Ven den anden med en mere huld

Og tillidsfuld Fortrolighed, end jeg

Til Skiemtens Aladdin min Skiemts Noureddin!

En Hyldest mere varm og inderlig

Og mere hædrende (hvis ei det Navn,

Du selv mig giver i din Sang, er blot

En høflig Lyd) jeg troede selv umuelig,

Og krydrede den derfor just, at ei

Den, alt for ubetinget, skulde troes

Tvetydig!

                                Dig er altsaa Pladsen, jeg

Tilkiendte dig paa Fieldets Top, mens selv

Jeg skued op dertil, ei noksom høi?

Dig er ei nok, at jeg, foruden det,

Naturen gav, har ogsaa glad erkiendt

Hos dig, hvad Digtren give bør sig selv?

Ei nok, af mig, den ældre Broderskiald,

At hilses, hvis du vogter dig for Fald,

Som Danmarks Melpomenes største Digter?

Fordi jeg, følende dit store Kald,

Tillader mig, af Omhu for vort Sprog

Og for din egen Hæder, iverfuld

For Kunstfuldendelsen af hvert dit Værk,

At pege paa, du og har store Pligter?

Hvor overstolt!

                                                  Ubilligt kalder du,

Og strængt, og haardt, at, mens du „Bien lig,

Ustadig svævede fra Blomst til Blomst,”

Jeg fandt din Flugt ustadig — at „imens

Du tumledes fra Skylla til Charybdis,”

Jeg fandt dig lidt i Fare — medens dig

„Sireners falske Sang nær havde misledt,”

Misledelig — at, kort: jeg i dit Chaos

Kun anede, men ikke saae din Verden? —

At jeg et Barn dig fandt, da du var Barn —

Begynder, førend du blev Mester — dig,

Hvad Schiller, Goethe, Shak’spear selv, og hver,

Endog den største Kunstens Dyrker, før

Han til dens Allerhelligste blev indladt,

Som prøvet Lærling? Hvor urimeligt!

      Tre Gange tonte mig dit Svar i Vest

Paa hvad jeg qvad i Øst. — Tre Gange klang

Med stigende Fortryllen Strængens Sølv

Mig klart; men stedse meer og mere mørk,

Trods al min Lytten, blev mig Strængens Aand,

Som Gienqvad; Gaaders Gaade: hvor du mig

Et Øieblik har kunnet troe Noureddin,

Den hierteløse syge Trold, som nidsk

Hos andre haded, hvad ham nægtedes —

Og Gaaders Gaade, hvor et Øieblik

Du, som Vaulunders og som Hakon Jarls

Forfatter, dig har kunnet troe benævnt

Aladdin? Musens lunefulde Spøg

Har du ganske kunnet misforstaae?

Mistyde Billedet, hun valgte, fuld

Af din Allegorie, paa Kald og Pligt,

Paa Genius og Flid, paa Vaar og Høst,

Natur og Kunst? — Som om bogstavelig

Jeg troede mig aldeles uden Evne,

Kald, Genius, Natur?

                                                  Nei! Melpomene

Forstaaer Thalia; Polyhymnia,

Calliope; og Clio selv Erato —

Hvis Pieriden fra Parnasset blot

Til Svar dig havde fremskyndt, en saa grov

Mistydning aldrig havde fundet Sted!

Tilstaae det, Ædle: Vredesbrusen, Harm

Fremskyndte dig! og naar jeg, rolig, alt

Hvad mellem dig og mig et Skyggebierg

Af drømte Grundforskielligheder fast

Nødvendighen har maattet reise; naar

Jeg overveier, at det halve kun

Af Baggesen dig hidindtil sig har,

Endog i falsk Belysning, aabenbaret,

Forstaaer jeg denne Harm og Vredesbrusen,

Og finder den ei blot tilgivelig,

Men ædel, stolt, og skiøn; og favner dig

Med doppelt Fryd, fordi du mandig kold

Undveeg et Favntag, som du troede Skrømt!

      Dig svævede for Øiet, hvad engang

Jeg yttrede som Kunstner dig (maaskee

For skiærende), mens Lessing og Virgil,

Homer og Vosz mig lærte: vanskelig

At giøre lette Vers — at Formen nemlig er

Det Væsentlige. Det, forbundet med

En gammel Kiærlighed til Wieland (blind,

Som Sønnens til en Fader) og en trodsig

Uvillie mod hans Foragter Göthe

(Forvandlet længst til elskende Beundring),

Naturligen maa have viist dig mig

Fra Smagens Side som en fransk Stilist;

Og, var jeg det, med Rette da min Roes

Du burde frygte meer end selv min Dadel.

      Barn har jeg været, Adam, ogsaa mig

Har Ranglen eengang tryllet, og Trompeten

Med Bladguld om Zinnobermunden, og

Den lille Hest med Piben i — som Yngling

Jeg og har lyttet til Sireners Sang,

Og ladt mig føre vild af Lygtemænd

Paa mangen natlig Vandring — alt for syg

Jeg ofte været har, som du for frisk;

Og nærmte du dig Scylla lidt forvoven,

Kom jeg lidt frygtsom tidt for nær Charybdis. —

Maaskee jeg end, som Mand, er meer Odysseus

I Raad end Peleus Søn i Kamp — blandt Sangens

Krigsdommere (der Styrke bør og Viisdom

Forene) meer en Josva lig end Samson;

Hvad veed jeg? — men Philister er jeg ei.

Thi dybt jeg føler i min stille Kraft,

At slaaer mig og en Stærkere, jeg dog

Af Samson selv ei slaaes i Tusindtal.

      Du glemmer, at den mindre Kunstner selv

Som Mand, ved Banens Maal, den yngre større,

Der end til sit bag hans afstukne haster

I Løbet, før han naaer det, overseer.

      Den Forskiæl er imellem dig og mig

At længer jeg har vandret paa den Vei,

Du alt har lagt tilbage. Doppelt Tid

Og doppelt Flid anvendte jeg, for did

At komme, hvor jeg seer dig alt. Som Barn

Du naaede Høiden alt, hvorpaa jeg stod

Som Yngling — og, som Yngling Mandens Top!

Der rakte jeg dig broderlig min Haand

Med velmeent Varsel. Er den overflødig,

Desbedre! Troer du paa det steile Horn,

Til hvis imellem Stierner tabte Spids

Vi begge, stræbende til sidste Høide

(Vor Top betragtende som første Trin

Paa Himmelstigen, Engle kun opklavre),

Gudkaldede nu stige, Fald umueligt,

Saa Gud befalt! jeg troer det ei. Min Fod

Gleed alt for tidt paa Sneen — af dens Skiær

Mit Øie blendedes for ofte paa

Den mindre steile Lie, hvor mindre dyb

Sank under mig det nære Svælg — til tryg

At trodse Svimmelen, som boer deroppe

Paa Digterpynten. „Haand paa Værket lagt!”

Du raaber, og i det du springer kiæk forbi

Min rakte Haand, jeg taber dig af Sigte

Høit over mig i Luften. Hakon! Hakon! —

Han hører blot min Varselsang! men ikke

Min Broderstemme! — Vel! saa hører nu

Mit Hiertes høie Raab, I Guder! hører

Min faderlige Bøn! — og du, som høit

(Blandt alle lydeligst) ham kaldte, du,

Som kaldte Göthe, Sophokles og Shak’spear,

Hør, hvad af ingen Digters Hierte steg

Saa brændende for nogen anden Digter:

Vogt ham for Fald! Han ene falde kan

Ved Overflyven af sig selv, ved alt for kiæk

At ville meer end hans, meer end det meeste!

Indgiv ham mindre Tillid til sin mindre,

Og større til sin større Kraft! den største

Blev hans! Paa Banen han har valgt, jeg aldrig

Vil naae ham; thi til dennes Tvillingtop

Opløfter ene Tvillingvingen, som

I Vuggen alt af Barnets Haand og Fod

Frempipped i dramatisk Doppeltleeg.

O lad ham ei miskiende denne Kraft,

Som brød i Shak’spear ud til Kunstens største Gran

Paa sin Tidsalders Dovre! Lad den hellig-høi

Som hin, og underfuld, men mere rund —

En Tempelkuppel mod et Kirkespiir —

Udbryde paa vor Nutids Libanon

Som Melpomenes største Ceder! — Storm

Og Torden, Livets Uveir, skaane

Den høitidsfulde Krone! Hiertets Saar

Ei nage Marven i dens Stamme! Savn

Af Livets Nødtørft aldrig bore sig

Ind i dens stærke Rødder! — Eengang frisk,

Og lykkelig, ei blot af Musen, men

Af Skiæbnen blidt og huldeligen tilsmiilt

See Dannemark sin Digter, før omsonst

Dets spildte Taarer kalder ham tilbage!