Min søde Jomfrue Oxenbøll!
Jeg holder for, at gammelt Øl
Og Viin og Punsch og selv Conjak
Er ingen Ting imod Tobak
Til at oplive Sind og Siel
Naar Siel og Sind er ikke vel.
Og derfor Millioner Tak
For den mig skiænkede Tobak!
Men O! men vee! men ei! men Ak!
Den opbrugt er, og uden Trøst
Min Næse blev ved sidste Høst —
Ak! at De vilde nok en Bitte
I Deres Moders Daase hitte
Og — var det blot en Priis, med den
I Aften lindre
Baggesen!
Jeg nok engang bekom Tobak,
Og altsaa Billioner Tak!