Engang ei Eros mærked
en Bi som sov i Roser.
Den stak ham i hans Finger.
Da slog han sine Hænder
med Skrigen mod hinanden.
Saa løb han og saa fløi han
til Afrodite hurtigt.
„Nu er det ude med mig,
o Moder!” høit han raabte.
„Det er forbi, nu døer jeg!
Mig stukket har — o, ve mig! —
en lille, vinget Slange,
som Landmænd kalde Bien.”
Hun svared: „Dersom Braaden
af Bien volder Smerte,
hvad Smerte troer Du ikke
da dine Pile volde!”