„Trommen hvirvler. De er’ nær!
Mægtigt suse Hærens Faner.”
— „Moder, det er Vinden her,
Der gaaer gjennem Skovens Graner.” —
„Hører Du ei Hestens Hov?
Rustvogn tæt ved Rustvogn kjører.”
— „Veien gaaer i denne Skov,
Det er Reisende Du hører!”
„Stille Barn, de er’ os nær!
Vinden suser ei i Granen.
Seer du ei den hele Hær?
Stolt din Fader bærer Fanen.
Nei, det er ei Nattens Blæst,
Eller fremmed Mand, der reiser,
Foran Hæren, paa sin Hest
Rider jo den store Keiser!”
„For mit Øie er det Nat,
Men i Mulmet ham jeg kjender.
Barn, jeg føler mig saa mat,
Fold Du mine gamle Hænder!
Vinden suser gjennem Fanen,
Mildt din Fader vinker der,
Barn, o sæt mig her ved Granen,
Døden føler jeg er nær.”