H.C. Andersen (1805–75)

Vort Liv har mangen Høitidsdag,

Hvor Hjertet hejser Krands og Flag

Og dog i Alvor banker;

Da løfte sig ved Orgelklang,

Saa tillidsfuldt i Glædes-Sang,

De stille Alvors-Tanker.

Gud er hos os paa Lykkens Dag,

Han styrker os ved Modgangs Slag.

Hvor kan da Hjertet bæve!

Ung Elskov i sin Blomsterflor

Med Kronen ind i Himlen groer.

Did op sig Tanken hæve!

I knælede for Herrens Bord,

Udtalte Sammenholdets Ord,

Som Troskab kan dem sige.

I eders Sind er Ungdoms Vaar,

Den blive, selv bag sølvhvidt Haar,

Og end hist i Guds Rige!