XIVJulesang i det Collinske Huus(1848)Saa sidde vi igjen om JulebordetOg synge høit vor Sang, vort Juledigt,Og Glæden er i Hjertet og i Ordet,Skjøndt Aaret var saa taust, saa alvorsrigt.Der rulled Kroner hen som Kiselstene,Men i vor lille Kreds vor Krone blev:Vort Sammenhold og han, han, som aleneSit Kongerige i vort Hjerte skrev.Mod Roskild Spir fløi Svanen frem og døde,Ved Slesvig Kampens Paaskeklokker klang,Og Tre af Kredsen her gik til det Møde,Hvor Døden stod, og hvor Kanoner sang.Mod Savn og kolde Nætter, OprørsflammenDe gik, og selv vi bad: „I Guds Navn gaa!”Og see, vi sidde atter samled’ sammen,Det er, som om en Drøm det var, vi saae.Hver Sorg og Angst i Hjertet vi erindreOg føle derpaa ret: Gud var os god!Vor Julestjerne see vi dobbelt tindre;Dens Straaler skal os give Fremtids Mod.End mange Aar vort Huuslivs stille SceneStaae lykkelig, som selv iaar den blev,Vort Sammenhold og han, han, som aleneSit store Rige i vort Hjerte skrev.