IEfter første Opførelse af Balletten „Fjernt fra Danmark”Du giver os en Digtning uden Ord,Og dog saa talende med Sandheds Stemme;Vi er med Dig til Sømands-Fest ombordDer fjernt fra Danmark og dog deiligt hjemme.Den blussende Granatblomst har Du lagtImellem frisk Skovmærke; — hvilken PragtAf Skjønheds Digt har dog Din Sjæl igjemme!Igjen en Perle fra din Rigdom har Du bragt,Igjen en Krands, som vi taknemligt gjemme.