XVIC. NeergaardPaa Livets Tangenter, de sorte og hvide,Du lystigt fra Barndoms-Landet udride!De svulme og bæve i sød Harmoni!Hvad nu kun de drømme, i Klarhed vil stige.Dig Gud gav den Lykke i Toner at sigeHvert Hjerte den qvægende Poesi.Du Hjemmet vil huske med Frugttræer og Birke,Den duftende Eng med den blegrøde Kirke,Og Storken og Svalen, som fløi Dig forbi.Men mon Du vil huske den Trækfugl, som bragteEn Hilsen til Dig og et Blomsterblad lagdeForan Dig til Tak for hver Melodi?