H.C. Andersen

IV

Borddandsen kjender De! Ja De har kjendt den

Alt et Par Aar! Husk paa Ole Lukøie,

Dragkisten dreier sig, den løfter Been.

Ildklemmen dandser, Skilderierne.

Borddandsen kjende De forud for Andre,

Men Christians Feberangst, først nu De kjender,

Nu da De selv har Tryllekredsen sat

Med lille Finger, lagt paa lille Finger,

Følt der kom Gysning, Rivning, der kom Feber!

Hos Een og Anden! — Den er fæl den Feber,

Men hvad er den, mod den jeg har iaften.

Ak Borddands-Feber, Valg- og Bal- Geni- Kold-Feber,

De er igrunden ingen Ting mod min.

Min — ja De lee — lee kun — det letter.

Jeg gaaer iaften med Vertinde-Feber,

Tør jeg betroe Dem det: „Vertinde-Feber”.

Paa Gjester, Huus og paa Anretningen

Jeg tænker, tænkte, tænker meer end Nogen.

„— Velkommen! tag til Takke! —” er Prologen,

Og Dyden ved den er, at den er kort! —

Ved Deres Bifald gaaer min Feber bort!