Berliin
(Hjemsendt fra Digteren, under hans Udenlandsreise, Juni d. A. [: 1831]).
(Hjemsendt fra Digteren, under hans Udenlandsreise, Juni d. A. [: 1831]).
Snorlige Gader, Palai ved Palai,
Man bliver træt af at gaae og at see,
Pæne Soldater — den første jeg saae,
Følte jeg gjennem mit Hjerte gaae,
Og jeg brød ud: »hvilken Krop, hvilke Been!
Gud, hvor det dog er en nydelig een!«
»Unter den Linden« Alverden gik,
(Det er dog smukkest i Kobberstik):
Gaderne støve, og Ungdommen med,
Ak, det gjør Øinene stor Fortræd!
Ægte berliner Witz finder man her,
Og den er kostbar, tro mig, især
Hvis den med »Schnellposten« skulde herfra,
Blev den for dyr ved sin Tyngde, ak ja!
»R« bliver snurret, man siger »mein Jott«,
Ellers er Folket meget godt.
Byen — ja vendt paa kryds eller tvers,
Bliver for stor til at sætte i Vers.
Moral
Mærk dig: Moralen er saare fiin,
Som man faaer ud af det Store Berlin!