Ukendt Cykle — ukendt Vej —
ingen ved, hvor Farten ender,
ingen aner, hvad der hænder,
— det er just en lystig Leg!
Vejen slynger sig af Sted
ud og ind om stejle Brinker,
dybt dernede ler og blinker
Søen — den er stadig med.
Hist og her en lille Bæk;
den ser ud, som om den vælded
pludselig af selve Fjældet
— blot et Glimt — saa er den væk,
Og dens muntre, blide Kluk
svinder bort i Skovens Stilhed,
i den dybe, tunge Mildhed
som et sagte Længselssuk.
Bakke op og Bakke ned —
lyse Birke — dunkle Graner —
Sus om det, som ingen aner —
Sang om det, som ingen ved.
Hjulets Lyd i Sand og Grus
er saa fjærn som glemte Minder —
— Alt, hvad jeg ved af, forsvinder
i det store Løndomssus.