Hans Ahlmann (1881–1952)

Nattens Tid er inde,

hører du et Brus

i de bøje Linde

om dit Digterhus?

I det dybe fjerne

i en evig Egn

tændes der en Stjerne,

vore Tankers Tegn.

Tyst vil Natten vanke

over Tag og Top,

i din egen Tanke

lukkes Døre op:

Ind til nye Sale

i saa ren en Stil.

Arkitektens Tale

har et køligt Smil.

Stadig Nøgler lirker,

mens vi følger Trop,

hvis en Laas ej virker,

dirker du den op,

hemmelige Kræfter

er der i din Haand,

og vi følger efter

i dit Ledebaand.

Lydløst Smilet spøger,

skønt din Vej er lang —

hvad er det, du søger,

paa din tyste Gang?

Stadig drejer Hængsler

paa en ny Portal,

hvad er det for Længsler

gennem Tankens Sal?

Venter du at finde

endelig en Sal,

skabt af fire Vinde,

brudt — og dog oval,

hvor en Blomst er vokset

af Panelets Fjæl,

er det Paradokset,

der har bidt din Sjæl?

Er det det, der brænder

i din Fantasi?

Spørg ham ikke, Venner,

følg ham kun, og ti!

I vil ikke ramme

med jert Spørgsmaals Pil,

rammer kun den samme

Skanse af et Smil.

Alle Træer sukker

i vemodigt Brus — —

før du Døren lukker

til dit stille Hus:

Tak for dine Sale

i den rene Stil,

for din tyste Tale

og dit tyste Smil.

Alle Træer bruser,

gennem Løvet gaar

som igennem Sluser

de forsvundne Aar,

dyb sig Himlen hvælver,

stadig, uden Hvil

Stjernen staar og skælver

i et køligt Smil.