Sækkepiben
Morgen i Rom
Morgen i Rom
I
Op med Skodderne — ah, det var godt,
der kom Sol, der kom grønt, der kom blaat,
der kom brusende til mig en Dag,
og jeg drak af den, Drag efter Drag
som en frigiven Digter og Plag.
Og Sabine med Kaffen, den Heks,
var som Sortkul i Solens Refleks —
dette sorte og grønne og blaa
var det første, jeg søvndrukken saa,
før jeg langsomt begyndte at forstaa.
Da jeg gik gennem Gadernes Støj,
var det ganske som Fødderne fløj,
denne Morgen i Sol og Azur
blev der rørt ved min anden Natur,
jeg fløj ud som en vinget Merkur.
II
Her er Grønttorvet. Himmelske Høst!
Hør Citronernes vrinskende Røst,
Appelsinernes gule hej-hej
og Fontænens hist-pist — se paa mig!
Denne Morgen var Latter og Leg.
Mellem Roserne sang en profan,
men profetisk og svimmel Sopran,
jeg stod spændt som en Hund for en Kat,
og den sang: Hvis du tør, tag mig fat,
bag min Hud er der Mørke og Nat!
III
Men bedst som Fontænerne sprang,
og Rosensirenerne sang,
kom en Sækkepibeolding forbi,
han var gammel, ja ti Gange ti,
men ti Tusind hans blaa Melodi.
Midt i Larmen — staa stille og lyt.
O hvor gammelt et Spil — og hvor nyt!
Han kan spille saa sagte han vil,
vi hører dog ene hans Spil.
Hvad er det, han tvinger os til?
Vi har bøjet os, Blomster og Frugt,
thi hans Spil er saa inderlig smukt,
det er Livstonen, bugtet og lang,
er vor Leg og vor Graad sat i Sang,
er os selv som — der var engang.
Er os selv, som vi legede før,
ja men nu ved Erindringens Dør,
vore Spring og vort hujende Bryst,
vore Springvands højt flyvende Lyst —
i en Sækkepibes piblende Røst.
Vi har bøjet os dybere endnu,
det har jeg, det har Blomsten og du.
Vi er Blomster i et nikkende Bed
paa en fjern og fortryllende Bred
saa længe det Spil bliver ved.