Hastigt løber Tiden,
kommer ej igen,
længe er det siden
ban er vandret hen,
men saa skønt som Fyret
i det mørke Vejr
skinner Eventyret
om hans Ungdomsfærd.
Støv og Skimmel samler
sig i Dage graa,
du som gaar og famler
og kan intet naa,
og dog elsker Daaden
midt i kedsomt Drys,
spring en Dag i Baaden
og gaa kækt til Søs.
Frels dig i Fregatten
i din Ungdoms Navn —
naar du staar i Natten,
ét med Skibets Stavn,
i det rene Rige,
mens det bruser til,
skal det langsomt stige,
det, du dybest vil.
Du som længe vakled
uden Ild og Id,
gaa og skab Miraklet,
mens det end er Tid,
gør dit Liv til Fyret
som den blonde Knægt
og bliv Eventyret
for den danske Slægt.
(1920)