Nederlaget
De svigtende tilegnet
De svigtende tilegnet
Nederlaget! Hør dem skrige,
hvilken liflig Lyst at svige!
Til at juble har de Modet —
Skammen brænder mig i Blodet.
Det, de tog — vort Land, vor Frænde,
er ej mere til at kende,
Slægten efter dem, som døde,
vrænger os nu haansk i Møde
Men I skal ej se os klage,
hvem vil ha en Hob tilbage,
som har glemt at mindehædre,
som har stenet deres Fædre.
Broderfjende, Slægtforræder,
vi skal brænde jer som Edder
af vort Hjertes Helliggemme,
hvor I før som Børn var hjemme.
Vi skal rykke jer med Rode
af vort Hjerte, hvor I bo’de
som et Kor af kære Røster — —
selv om vore Hænder ryster.