Den lyse Morgenstund
er fuld af munter Dugg, —
i Sol, for fulde Sejl,
i Verden ud
staar Løvetandens Fnug.
Der strømmer Vorgod Aa,
som længst jeg troede kvit,
en Svale jager Myg
langs Breddens Siv,
vivit — vivit — vivit.
Du klare Vorgod Aa,
langs Bakkeskrænters Hæld,
løb ilsomt ud i Skern
og hils fra mig,
Farvel — Farvel — Farvel!