Paa Sangens skønne Vinger
jeg bærer dig, elskte, afsted
til Dalen hisset ved Ganges;
der ved jeg et yndigt Sted:
En rødligtblomstrende Have
i stille Maaneskin;
der Lotusblomsten kysser
sin lille Søsters Kind.
Violerne trykker sig sammen
og op til Stjærnerne se;
og Roserne dufte og hviske
hinanden i Øret og le.
De fromme, kloge Gazeller
sig nærme og lytte med Mod;
og gennem Skoven bruser
langt borte den hellige Flod.
Der vil du i Palmens Skygge
omfavne mig kærligøm
og Elskov og Hvile drikke
og drømme en salig Drøm.