Nysted, den 20de Marts 1833.
Min kjære Apotheker Trier!
Naar De har Tid til Narrerier,
Saa haaber jeg, at De et Øieblik indvier
Til Læsningen af mine Skriverier.
Maaskee det giver Stof til Repartier.
De kan vel forestille Dem, naar Malerier
Om svundne Dages Sympathier,
Hvormed, i Livets lange Symphonier,
Vi mangengang til Melodier
Forvandlede de kjedsomste Partier,
Naar de opstaae i vore Phantasier,
At vi maae mindes Dem og Deres Kone, Trier.
Endnu ifjor — med Glæde jeg det si’er —
Lyngbybesøget var, paa Reisens mange Stier,
Et af de kjæreste, jeg gjorde, Trier.
Og derfor hører det til Skjæbnens Drillerier,
At De og Deres Kone gandske tier.
Jeg sidder selv jo stum bag mine Jalousier,
Forfulgt af Kjedsomhedens vilde Bier,
Og efter smaa, forfriskende Partier
Som Hjorten efter Vand jeg skri’er.
Jeg vil ei kjede nogen med Beskriverier
Om Reisen, jeg har gjort, og dens Analysier,
Men jeg vil hilse Dem fra Nysteds Pi’er,
Fra Hestehavens smukkeste Partier,
Fra hvad paa Lolland bedst De li’er,
Og bede, at De mit Humeur befrier
For Ængstelsen, at De bestandig tier.
Forresten lever jeg, ved Hjelp af Livets Bryderier,
Som Aalen, der paa Risten varmer sig og vri’er.
Luplaus og Deres Bortgang endnu daglig svier.
Jeg takker Gud for Winding og Sidenius; de to Genier,
De nuancere lidt mit Livs Tautologier.
Maaskee at Heidenheim med sin Emilie bli’er
Et Par, blandt Byens Snurrepiberier,
Der stemmer lidt med vore Harmonier.
Jeg kommer nu til de Brodererier,
Hvormed sædvanligviis Genier
Staffere Brevets Slutningsphantasier,
Hvor ingen viser sig som Gnier
Paa Høfligheds Bijouterier;
Men jeg gjør kort Process med mine Vrøvlerier.
Jeg vifter mit Farvel fra Skibets Gallerier,
Min Kone med, og mine Børn, de skri’er:
Hils Sanne, Jacob, Fanny Trier!
Og den, som jeg til Trods for Rimets Molestier
Gad sige allermeest Plaisanterier,
Kort, Deres lille Kone, Trier!
Hils alle dem! og glem Dem ikke selv! jeg oppebier
Et venligt Brev, og at De ikke tier.
Deres hengivne
Aarestrup
Hr. Apotheker Trier.