Min kjære Ven Ballin!
Jeg ønsker Dig til Lykke, Ven, med Din
Disput om Cholera og Cholerin,
Og skjøndt den lille Bog, af Dig betænkt som min
Endnu henligger i Hr Wilhjelms Reiseskrin,
Jeg takker Dig, min Ven, for hiin
Velskrevne, som jeg haaber, Handling paa Latin,
Saavelsom for saamangenanden Din
Opmærksomhed, der overgaaer langt min.
Du veed jeg kom til Bøhmen og Berlin,
Men hverken vores eller Tydsklands Medicin
Formaaede at redde hiin
Halvengel, Døden havde valgt til sin. —
Her sidder jeg igjen i min
Bedrøvelige Skikkelse, Ballin,
Og finder ingen Urt i Skjæbnens Officin
Imod mit svage Hoved og mit Spleen.
Du har for Dig det store Magazin
Af Hovedstadens Dyvelsdræk og Sviin,
/: Hvis anden Halvdeel dog er mere fiin :/
Men jeg — ak, tænk den Skjæbne, som blev min
Dog — ikke meer om det! Hvor gaaer det Dig, Ballin?
Dit Hjerte — Ven — det har dog sin Termin?
Var endnu ingen qvindelig Confectrosin
Sød nok til, at Du ønsked den var Din?
Var intet Melkehvidt og Carmoisin
Af saadan Blanding, at det førte Din
Recipe-Finger hen paa Elskovs Mandolin?
Fortæl mig lidt derom, Ballin!
Generer Dig det danske Sprog, saa skriv Latin. —
Vi leve her i en straatakt Ruin;
Vor Vittighed er flau som Gaaseviin,
Og Sjælen i vort hele Liv Qvinin.
Min Kone er — som man kan vente det af min.
Min Dreng — hvem synes ikke godt om sin?
Min lille Tøs — hvad Hovdet angaaer — en Rubin,
Og med min egen Hjernes Disciplin
Jeg vilde ønske at det stod sig som med Din.
Men nu — jeg seer nok Rynkerne, Ballin;
Jeg hører Dig i Tanker sige: piin
Mig ikke længer med Dit Hviin! —
Og jeg er redebon, at ende min
[ ]ige Rimepistel; kort, jeg hilser Dig og Din
Høitærede Familie, Ballin,
Samt vores fælleds Venne-Magazin
I Kjøbenhavn og deromkring, fra mig og min,
Og er bestandig
Din
E Aarestrup.
Nysted. 1ste Marts 1833.
Hr. Licent. med: Ballin.