Farvel, min Fryd, Farvel!
Løb til en anden Hytte!
Du er saa bleg og arm,
Jeg kan dig ei beskytte.
Du høie Herlighed,
Som blev mit Maal og Sigte,
En anden Beiler kaar!
Jeg Arme maa dig svigte.
I mange Sorger smaa,
Som blev mig kjær fortrolig,
Jeg bruger eder ei
Hvor nu jeg fæster Bolig.
Gak bort, mit Haab, gak bort!
Du seer, nu brister Staven;
O kom, min Kjærlighed,
Følg mig til Graven! —