Mig henrev den bløde
Skyaftens Rødme,
Biernes Surren,
Blomsternes Sødme.
Paa Randen af Skyen,
Den svømmende, fjerne,
Mødte mit Øie
En eneste Stjerne.
En Hængebirks Grene,
Den største i Haven,
Hang over mit Hoved,
Som laae jeg i Graven.
Og Vandperler funkled
Som Taarer, som dine —
Men det var kun Nattens,
Kun Taagens og mine!