Det Blaat, som kaldes Himmelblaat,
Den Jordklump, denne Haandfuld Vand,
Det Vrøvlerie af Uforstand,
Et Par Pedanter kalde ondt og godt —
O dette jammerlige Tidsfordriv!
Det kan du gabe paa? Saa smaat
Indsuger du en Drøm, man blot
Af Dumhed falder paa at kalde Liv?
O noget andet maa der være til!
Med Tænkningen fik jeg vel ikke Hul
Paa dette Forhæng, Ild i dette Kul —
Thi Tænkningen er selv et daarligt Spil —
O dersom Alexander leved nu
Han rakte mig sit Sværd — og jeg — Men see:
Der skrider Døden med sin Lee
Han veed at hugge Knuden rask itu! —