O jeg synker hen i Tanker
Ved at see paa dine Lokker,
Sødere end Vinens Ranker,
Fuldere end Skovens Klokker!
Hvilke Anelser og Drømme
I det Ringlende, det Vundne,
I de slangesnoede Strømme,
I det Løste, i det Bundne!
Der kan Blikket henrykt famle,
Sig fordybe, boltre, vugge —
Der kan Digtekonsten samle
Hvad den bruger af det Smukke,
Og naar den har længe samlet,
Som en Bi af Blomsterkrukken,
Flyve langsomt til sin Celle,
Tung af Sødme, skjønhedsdrukken.