Hil dig, Løvsalens faure Gjæst,
Foraarets Sendebud!
Nu gjør dig Himlen Rede luun
Nu springer Skoven ud.
Naar Volden dækkes af Viol,
Din visse Røst naaer hid;
Hvad Stjerne styrer dig din Vei?
Hvem maaler dig din Tid?
Morsomme Fremmede! med dig
Jeg feirer en Blomstringsstund
Og hører Lyd af sød Musik
Fra Fuglen i grønne Lund.
Smaadrengen, som at plukke gik
Sig Primler, glad i Hu,
Han studser ved den første Lyd
Og lærer dit Kuku.
Men sætter Ærten først sin Blomst,
Fra Dalen sees du fly;
Som aarlig Gjæst, i et andet Land
Du priser en Vaar paany.
O du, hvis Huus er altid grønt,
Hvis Himmel altid blid!
Du har ei Sorrig i din Sang,
Ei Vinter i din Tid!
O kunde jeg blot flyve, jeg!
Saa fløi vi begge froe
Hver Aar den hele Jord omkring,
Vi Foraarsvenner to!
John Logan.