Saa har jeg virkelig dig mistet?
Saa er du, Hulde! borte alt?
End klinger mig i Øret Lyden
Af hvert et Ord, som du har talt.
Som Vandreren sit Blik en Morgen
Forgjæves op i Luften slaaer,
Naar, i det klare Rum forborgen,
Høit over ham en Lærke slaaer:
Saaledes søger mange Gange
Mit Blik af Land og Søen hen —
Dig kalde alle mine Sange:
O Elskte, kom — o kom igjen!
Goethe.