Hvo saae ei Laokoons snogombugtede Dødskamp
Mandens martrede Kraft, Børnenes piinlige Angst
Hugget i Marmorblokken? Hvo har ei noksom beundret
Livs og Skjønheds vildtsprudlende Styrke, af Qval
Lokket liig Vandets Skumspring fra den rolige Flade
Til dødmattende Pragtsyn, hvis fortærende Ild
Driver med Skræk og Gru klart frem kunstherlige Frugter?
Det har Digteren her virket med skabende Aand
Virket med Dybsindsord og med hjertegribende Pathos
Derfor kan stolt vort Nord skue paa Grækeren hen —