Dit drømmerige, tankefyldte,
Besynderlige Blik — det leder,
Indseer du nok, til mangehaande
Henrivende Sandsynligheder.
Jeg sover ingen Nat; jeg tænker,
Jeg grubler paa at kunne raade
Den ubekjendte Stjernetaages
Forunderlige Skrift og Gaade.
Som hine østerlandske Prindser,
Der nærmed sig den Grusom-Skjønne,
Vil jeg forsøge Gaadens Løsning;
Jeg veed, hvordan du kan belønne.
Skjøndt Faren er fast endnu større
End da man ikkun fordred Blodet
Thi naar man risikerer Hjertet
Hvad nytter det, man holder Ho’edet?
Den 27de November 1837.