Nu løves alle Bøge,
nu summer Bi i Hækken,
nu lufter Vinden sydfra,
og Gedden slaar i Bækken.
Nu bues Verdensdomen
med Himle over Himle;
vi stirre i det Blaadyb,
til alle Sanser svimle.
Nu løftes alle Barme
af stor og mægtig Længsel;
men Fangen fælder Taarer
bag Jærnet i sit Fængsel.