Mens Maanen skjarer —(1905.)Og ledes din Sjæl ved Dagens Støj,og har du en Vunde, som brænder,da sæt dig her under Lyngskrænten højog fold dine Hedningehænder, mens Maanen skjarer paa Hellesø.Her byttes langsomt den gyldne Dagog Solens Brand over Muldemed Hedens kølige Aandedragog Søens skvulpende Kulde, mens Maanen skjarer paa Hellesø.Paa Brinken knæler en Jenbærbusk,bag hvilken det tøvende skrusler;hvad skyldes de Snøft og de Skumringsrusk?Aa, det er kun Brokken, der pusler, mens Maanen skjarer paa Hellesø.Her trækker besværligt den fede Andimellem de lyngkranste Vande,og tit dens buttede Vinges Randvil strejfe Fuldmaanens Pande, mens Maanen skjarer paa Hellesø.Her bader ensomt i Sivets Læden Bondes fyldige Datter,og Bølgen favner det hvide Knæog kysser det atter og atter, mens Maanen skjarer paa Hellesø.Og Sivet drypper sin tunge Duggi Søens spejlende Strømme,og Bølgen lander med bløde Kluk,og Rørene rasler i Drømme, mens Maanen skjarer paa Hellesø.Her sladrer Vinden om bløde Kys,naar to har fundet hinanden,og gule Iris og Brudelysstaar tændte langs Holmeranden, mens Maanen skjarer paa Hellesø.... Et luftigt Bud fra en bortgjemt Gaard,hvor Rugen samler til Kjærne,et Skrig af Klirer, et Bræg af Faar,et natligt Skud i det Fjærne, mens Maanen skjarer paa Hellesø.Og Kalmus dufter saa æblesødtsom Liljer i Brudens Kammer,og Stjærner stiger af Vestenrødtog svinder i Østenblammer, mens Maanen skjarer paa Hellesø!