Majsang(1904.)Hej, hvilken herlig Vind!Nu blæses Somren ind,Skyggen skrider over fjærne Høje;Gøgen, den glade Skjælm,kukker fra Digets Ælm;Bonden knapper op sin korte Trøje.Landet af Dis er fyldt,Staden er solforgyldt;blid den Syge indved Muren lister!Blomsten slaar Øjet op,Hækken har Knop ved Knop;du kan næsten høre, hvor de brister.— Ingen er idel Aand,vi ikke idel Haand;vi har Længsler, som i Sjælen skjælver;Længsler mod Frimands-Kaar,Længsler, som Næring faar,naar sig Himlen blaa om Jorden hvælver.Slupne fra Vintrens Tørn,staar vi da, Vaarens Børn,her med Sommerblæsten i vor Fane;hvor vi end Lejren slaar,naar vi end Sejren faarunder lyse Himle gaar vor Bane!