Efterslægten, Selskabet for

        Efterslægten, Selskabet for, stiftedes i Kbhvn 4. Marts 1786 paa Foranledning af J. Cl. Tode, der i Fortrydelse var gaaet ud af Borgerdydselskabet, af 17 kendte Mænd, hvoriblandt Digterne Edvard Storm, Thomas Thaarup, O. Samsøe, Tode, Rahbek og Magister Rasmus Nyerup. Den pædagogiske Retning, hvorfra Selskabet inspireredes, var den filantropiske Bevægelse, og dets Formaal var Efterslægtens ɔ: Ungdommens og Børnenes Oplysning i borgerlig Retning, at uddanne dydige og duelige Borgere med sunde Begreber, gode Grundsætninger og nyttige Kundskaber, med fys. Styrke og legemlig Færdighed. Det blev snart et blomstrende og virksomt Selskab; efter et Aars Forløb havde det allerede 250 Medlemmer og 1790: 332, og højtstillede Mænd (som Reventlow, Colbjørnsen, Biskop Balle o. fl.) støttede det som overordentlige Medlemmer. De Midler, ved hvilke Selskabet virkede for sit Formaal, var underholdende og almeninteressante Søndags- og Aftenforelæsninger over Emner af Naturvidenskab, Historie, Geografi, Lovkyndighed, praktisk Filosofi o. s. v. til »Børns og de til Skoleholderembedet bestemte Medborgeres Nytte«, Undervisning for Ungdommen i en helst med legemlig Øvelse forbunden nyttig Kunst, Fremme af almennyttig Læsning bl. Almuen (ved Udgivelse af Smaaskrifter og bl. a. ogsaa Viser mod Overtro og Last og for Dyd, Arbejdsomhed, Klogskab, Lydighed mod Øvrigheden, god Børnetugt o. s. v.) og endelig ved Oprettelse af en borgerlig Realskole, der aabnedes 3. Jan. 1797, og med hvilken Selskabet havde det Held i Edvard Storm at finde en overordentlig nidkær og pædagogisk dygtig Lærer og Inspektør. For ham var Skolens Fremme en Livsopgave, og den kom hurtig i en saa ypperlig Tilstand, at Rahbek med Rette 1824 i en Tale kunde nævne Efterslægtsselskabet som »den blomstrende Indretning, det skyldtes, at de for den dannede Borger fornødne Kundskaber ikke mere er Latinskolens Monopol«. Og 1840 kunde Skolens navnkundigste Discipel, Adam Oehlenschläger, i en Tale give Selskabet det Lov, »at det havde givet det første Eksempel i at stifte Skoler, hvis Hovedhensigt ikke var at meddele Disciplene en død Lærdom, med Tilsidesættelse af det menneskelige, men at uddanne Barnets ædle Evner, idet man bibragte det nyttige Kundskaber«. Skolen blomstrer fremdeles, nu som et Led af De forenede Skoler. (Litt.: F. Nygaard, »Efterslægtsselskabet og Edvard Storm« [Odense 1886]).