Joseph Christian von Zedlitz (1790–1862)

Zedlitz, Joseph Christian von, østerrigsk Digter, født paa Slottet Johannisberg i østerrigsk Schlesien 28. Februar 1790, død i Wien 16. Marts 1862. Han gik i Skole i Breslau, var i Aarene 1806–09 østerrigsk Husarofficer, udmærkede sig i Slagene ved Aspern og Wagram og udnævntes 1810 til Kammerherre. Han levede nu dels paa sit Gods i Ungarn, dels i Wien, traadte 1836 atter ind i Statstjenesten og blev ansat i Udenrigsministeriet, senere chargé d’affaires hos Hertugen af Nassau og Ministerresident for flere mindre tyske Stater.

Som Digter hører Zedlitz til Efterromantikerne. Han debuterede med Dramaet »Turturell« (1821), der ligesom hans følgende dramatiske Arbejder, f. Eks. »Zwei Nächte in Valladolid« og »Kerker und Krone« — samlet i »Dramatische Werke« (4 Bd 1830–36) — er stærkt paavirket af Lope de Vega, som han oversatte, og andre spanske Forbilleder. Større Held havde han dog med sin Lyrik, samlet i »Totenkränze« og »Gedichte«, hvor han fandt fine folkelige Toner, som i »Getäuschte Hoffnung«, og navnlig i sine Ballader skabte en virkelig monumental Digtning, især har »Die nächtliche Heerschau« bevaret Zedlitz’s Navn til vore Dage. Blandt hans øvrige Arbejder kan nævnes det fine Eventyr »Waldfräulein«, »Soldatenbüchlein« og »Altnordische Bilder«. »Ausgewählte Werke«, udgivet med Indledning af Otto Rommel (1909) og Reclam 3141.

Ed. Castle, »Der Dichter des Soldantenbüchleins« i »Grillparzer-Jahrbuch«, VIII).