Odin Wolff (1760–1830)
Wolff, Odin, 1760–1830, Litterat, var født i Kjøbenhavn 23. April 1760 og Søn af General-Lottoadministrator Odin Henrik W. († 1803) og Martha Christine f. Hoppensach. 1778 blev han privat dimitteret til Universitetet og blev filologisk Kandidat 1783. Han informerede i flere af Hovedstadens Skoler i Sprog og var en dygtig Lærer, men et hidsigt Hoved. Til Brug ved Undervisningen udgav han efterhaanden en engelsk, en tysk (1790, 4. Opl. 1818), en fransk og en latinsk Læsebog samt en fransk-dansk og dansk-fransk Ordbog. 1792 blev han Dekan paa Kommunitetet og indsendte 1794 en Disputats af naturvidenskabeligt Indhold til det filosofiske Fakultet; men Afhandlingen var ledsaget af Anmærkninger, som Fakultetet fandt fornærmelige; de foranledigede en vidtløftig Injurieproces. W. henvendte sig derefter med sit Arbejde til Gøttingen og modtog der fra Diplom som Dr. phil. Med Boghandler S. Poulsen (XIII, 258) var han Ven og Kammerat fra Rusaaret. I dennes Ugeskrift «Morgenposten» var han flittig Medarbejder, og da Poulsen 1794 fortsatte Ugeskriftet med Maanedsskriftet «Journal for Politik, Natur- og Menneskekundskab», var W. fra Begyndelsen saa godt som Eneredaktør af dette, men overtog selvstændig Udgivelsen fra 1798. Det fortsattes til Udgangen af 1829 og danner en Række paa ikke mindre end 144 Bind. Indholdet er broget, dog navnlig af historisk og naturbeskrivende Art; ogsaa findes i det adskillige Oversættelser af Oldtidens Klassikere; flere Afhandlinger af ham, der oprindelig vare optagne i Tidsskriftet, bleve senere udgivne, til Dels i udvidet og noget omarbejdet Form, som særskilte Skrifter, saaledes en Biografi af Griffenfeld (1820) og af Vitus Bering (1822). Hans største Arbejde var en «Historisk Ordbog» i 11 Bind, hvis Udgivelse stod paa i 13 Aar (1807–19), og som for sin Tid var et ret dygtigt Værk, der blev flittig benyttet i større Kredse. Det var en Bearbejdelse af et fransk Værk, men med originale Artikler for de nordiske Personers Vedkommende. — W. fik Titel af Professor 1811 og var fra 1814 Arkivar ved Kommunitetet. Han døde ugift 16. Avg. 1830.
Erslew, Forf. Lex. Vor Ungdom 1895, S. 625 ff. Fr. Bokkenheuser, Efterslægtselskabet og dets Skole (1896) S. 41 ff.
1760
Wolff født i København.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
Wolff død.