Lars Wivallius (1605–69)

Wivallius, Lars, svensk Forfatter, f. 1605, d. 1669. Student i Uppsala 1623, men blev ikke længe ved Studierne. Hans Lyst til fremmede Sprog og Eventyr drev ham ud, og derved kom han 1629 ud for et Eventyr, som blev af Betydning for hans senere Liv og Digtning. W. udgav sig for dansk Adelsmand, og det lykkedes ham derved at blive gift med en Skaansk Adelsdame, men da Bedrageriet opdagedes, blev han fængslet og kom først ud 1641; han vendte tilbage til Stockholm, blev atter gift og levede nogle ikke helt blide Aar, hvor Rettergang og Proces hørte til det sædvanlige. W.’s Digtning stammer fra Ungdomstiden og udmærker sig ved en uvant Følelsesfuldhed og Friskhed, og højest blandt hans Digte staar de, hvori Friheden besynges: »Ach libertas du ädle ting« og »Varer nu glad mina fiender all«. Inden for svensklatinsk Digtning optræder han i sine ældre Dage. Hans interessante Liv er digterisk behandlet af A. U. Bååth: »Kärlekssaga på Björkeberga« (1892) og af Harald Molander: »En lyckoriddare« (1896, dramatisk 1900). Den første gode samlede Udgave af ham var af Schück i 2 Bind: »Lars W., hans liv och dikter«, I—II (1893—95), ogsaa af Schück »En äventyrare från det trettioåriga krigets tid« (1918).