Johann Heinrich Voß (1751–1826)

Voss [fås], Johann Heinrich , tysk Digter og Filolog, f. i Sommersdorf i Mecklenburg 20. Febr 1751, d. i Heidelberg 29. Marts 1826, var først Huslærer, studerede derpaa Teologi og senere under Heyne Filologi og Litteratur i Göttingen, hvor han lærte Boie at kende og var med til at grunde »Göttinger Hainbund«. Under et Ophold i Hamburg 1774 traf han Klopstock og bosatte sig i det følgende Aar i Wandsbeck, hvor han sluttede Venskab med Claudius. Her redigerede han »Göttinger Musenalmanach«, som han i lang Tid ledede. 1778 blev han Rektor i Otterdorff, 1782 i Eutin, udnævntes 1786 til Hofraad, bosatte sig efter at være blevet pensioneret 1802 i Jena, men flyttede efter Ønske af Hertugen af Baden, som sikrede ham en aarlig Hædersgave paa 1000 Thaier, til Heidelberg. V.’s første lyriske Digte i Tidens sentimentale Stil findes i »Göttinger Musenalmanach« 1772 og er senere optagne i »Gedichte« (1785). I sin egen »Musenalmanach« offentliggjorde han sine første Idyller, som »Der Morgen«, »Selmas Geburtstag« og »Der Bettler«. Ligesom de første Digte er disse første Idyller stive og tørre; det var først med »Der siebzigste Geburtstag« (»Musenalmanach« 1781) og »Luise« (smst. 1783), at han rigtig fik Læseverdenen i Tale med sine smukke og friske landlige Skildringer, hvis vidtløftige Form de senere Romantikere — herhjemme Oehlenschläger i »Skt. Hansaftensspil« — harcellerede over. Flere af V.’s øvrige Digte blev meget populære, f. Eks. »Ich sass und spann vor meiner Tür«, »Des Jahres letzte Stunde« og »Seht den Himmel wie heiter«. Med sine Oversættelser af Homer’s »Odyssee« — hvis Begyndelse skyldes F. L. Stolberg — (1781, paa ny udgivet af M. Bernays 1881) — og »Odyssee und Ilias« (4 Bd, 1793) gav han den tyske Litteratur en i episk Henseende ypperlig Gendigtning. Hans senere Oversættelser — Virgil, Ovid, Horats og Aristophanes — kunde ikke maale sig med Homer-Gengivelsen, og hans Forsøg paa at oversætte Shakespeare faldt ikke heldig ud. Det er som Homer’s Oversætter og som Idyldigter, at V. mindes i vore Dage. »Sämtliche Gedichte« (7 Bd, 1802), »Auswahl« (4 Bd, 1825), »Sämtliche poetische Werke«, hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. mit Biographie von F. E. Th. Schmidt (1835). »Briefe« hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. (4 Bd, 1829–33). ( Litt .: W. Herbst , »J. H. V.« [2 Bd, 1872–76]; Görres , »J. H. V. und sein Todtenfeier« [1826]; W. Knögel , »V.’s Luise und die Entwicklung der Idylle bis H. Scidel« [1904]).