Skúli Þórðarson Thorlacius (1741–1815)

Thorlacius, Skúli Thórðarson, 1741–1815, Filolog, er født 10. April 1741 paa Gaarden Teigur i Rangárvalla Syssel paa Island af Forældrene Administrator Thórður Brynjólfsson og Kristín Sigurðsdatter; det latiniserede Tilnavn viser tilbage til Oldefaderen Biskop Th. Thorláksson. Efter at være dimitteret fra Skalholt Skole 1758 studerede T. ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han 1765 tog theologisk Examen og 1768 opnaaede Magistergraden. Efter 1769–77 at have været Rektor ved Kolding Latinskole forflyttedes han til vor Frue Skole (Metropolitanskolen) i Kjøbenhavn, hvor han virkede, til han afgik 1803. Han døde 30. Marts 1815. T. havde 1770 ægtet Agatha Riisbrigh (d. 1825), Datter af Præsten Hans Chr. R. 1780 var han bleven udnævnt til Gehejmearkivar, men frabad sig denne Stilling og fik samtidig Titel af Justitsraad; s. A. blev han Medlem af den Arnamagnæanske Kommission, 1789 Medlem af Videnskabernes Selskab.
T. havde blandt sine samtidige Ry som en udmærket latinsk Digter, hans videnskabelige Virksomhed omfatter dog den gamle nordiske Litteratur. Som Rektor i Kjøbenhavn udgav han som Skoleprogrammer en Række herhenhørende latinske Afhandlinger («Antiqvitatum borealium observationes miscellaneæ» I-VII, 1788–1801), blandt hvilke kan fremhæves en Undersøgelse over de gamle Nordboers Ægteskab, hvorimod den Versfortolkning, som danner Indholdet for de fleste andre, til Dels ikke har kunnet bestaa for Kritikken. Da ved G. Schønings Død den store Folioudgave af «Heimskringla» manglede en Leder, indtraadte T. i Schønings Plads og fuldendte det paabegyndte 3. Bind (1783), hvorefter han udarbejdede Fortsættelsen, saaledes at «Sverres Saga», der udgjør næsten hele 4. Bind, var rentrykt 1795, men Kjøbenhavns Brand s. A. og flere paafølgende Uheld gjorde, at Bindet først 1813, efter at Arbejdet var gaaet over paa andre Hænder, kunde fuldendes. Filologisk-antikvariske Afhandlinger af ham findes i Videnskabernes Selskabs Skrifter, «Skandinavisk Musæum» og «Antikvariske Annaler».
T. var en Mand af gammeldags Strænghed, som synes, vistnok med rette, at have nydt større Anseelse for Lærdom end for fremragende Begavelse.
Lit.-Tid. 1815, S. 201 ff. P. Pétursson, Hist. eccles. Island. S. 412 ff. Erslew, Forf. Lex. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 87 f.
1741
Thorlacius født i Teigur, Rangárvalla Syssel, Island.
1746
Frederik V (1723–1766) udråbes til konge.
1748
Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Thorlacius død.