Grímur Jónsson Thorkelin (1752–1829)
Thorkelin, Grímur Jónsson, 1752—1829, Gehejmearkivar, Udgiver, der fødtes 8. Okt. 1752 paa Bær ved Hrutafjord i det nordlige Island, er Søn af Sysselmandsdatteren Elin Magnusdatter og en Mand ved Navn Jón Teitsson, der nogle Aar senere døde som Gardist i Kjøbenhavn. Sit Tilnavn dannede T. efter Navnet paa sin Oldefader, Sysselmanden Åre Thorkelsson. Han blev opdraget hos nogle barnløse Slægtninge, som lode ham undervise, saa at han 1765 kunde optages i Latinskolen paa Skalholt, hvor han, efter eget Sigende, led meget ondt som Følge af Skolens slette Økonomi. Som særlig begavet Discipel nedsendtes han 1770 til Kjøbenhavn, for at han i den herværende Latinskole kunde faa sin videre Uddannelse. Efter 1773 at være dimitteret til Universitetet studerede han Lovkyndighed og blev 1776 juridisk Kandidat, men havde ved Siden heraf syslet med de nordiske Oldskrifter, hvortil han fra mange Sider opmuntredes og støttedes. Allerede 1775 havde han udgivet den ældre islandske Kirkeret, som 1777 efterfulgtes af den yngre eller Biskop Arnes Kirkeret, begge (ligesom T.s øvrige Udgaver) med latinsk Oversættelse, og 1786 udkom i 2 Bind et «Diplomatarium Arnamagnæanum», omfattende Oldbreve fra den Arnamagnæanske Samling, henholdsvis for Danmark og Norge, Værker, som for sin Tid maa kaldes fortjenstfulde, og hvoraf navnlig det sidste, trods forskjellige Mangler, længe har bevaret sin Betydning.
Ved disse og flere mindre Arbejder havde han henledet Opmærksomheden paa sig saaledes, at han 1777 var bleven antagen som den Arnamagnæanske Kommissions Sekretær, 1780 ansattes som Medhjælper i Gehejmearkivet, fra 1784 med Løfte om Gehejmearkivarpladsen, naar denne blev ledig, og 1783 udnævntes til extraordinær Professor. 1785 tilstod Regeringen T. Understøttelse til en 2aarig Rejse i Storbritannien og Irland for at opspore Minderne om Danmarks og Norges tidligere Berøringer med disse Lande; denne Understøttelse blev senere forlænget, saa at T., som afrejste 1786, i alt opholdt sig 5 Aar udenlands. T., som fra sin tidligste Ungdom havde en mærkelig Evne til at vinde Velyndere, fik i England udmærkede Forbindelser, saa at han ikke blot havde let Adgang til de offentlige Samlinger, men i det fordelagtigste Selskab kunde berejse England og Skotland, ligesom han ogsaa besøgte Dublin. Han blev hurtig fortrolig med Sproget og omtales som lærd og livlig. Foruden at afskrive Aktstykker og gjøre Uddrag af historiske Kildeskrifter havde han ogsaa sin Opmærksomhed henvendt paa den antikvariske Topografi og Næringsvejene, og i Dagspressen offentliggjorde han forskjelligt til Oplysning om danske Nutidsforhold. En Række saadanne Artikler, om den danske Kronprinses Karakter og Landets aandelige Udvikling, som han senere (1791) udgav i Bogform, og som oversattes paa Tysk og Dansk, vakte ved sin ukritiske Lovprisning allerede hos Samtiden Anstød. T. fik 1790 Tilbud om en Bibliothekarplads ved British Museum, men afslog denne og kaldtes kort efter hjem for 1791 at udnævnes til Gehejmearkivar.
T.s kostbare og langvarige Rejse satte ikke de Frugter, man kunde vente. Aarene gik, uden at han bearbejdede sine Samlinger. Hans Tid optoges af Gehejmearkivet, hvor han udfoldede en omfattende Virksomhed, om end hans Styrelse efter sagkyndig Udtalelse ikke vidner om nogen overlegen Indsigt, og han anlagde sig et værdifuldt Bibliothek og andre Samlinger, hvilket saa godt som alt tillige med egne Optegnelser brændte under Bombardementet 1807. T. har dog Fortjenesten af at have fremdraget det mærkelige oldengelske Heltedigt «Beowulf» med Æmner fra olddansk Sagnhistorie, som han afskrev efter det eneste bevarede, hensmulrende Haandskrift i British Museum og paa Joh. Bülows Bekostning udgav 1815, ledsaget af en latinsk Oversættelse. Udgaven, som fremkom under Titlen «De Danorum rebus gestis . . . poëma» etc., foranledigede en Polemik med Grundtvig (i «Kjøbenhavns Skilderi»), som stærkt fremhævede forskjellige Misforstaaelser af det vanskelige Stof. T., som under sit Ophold i Skotland blandt andre Æresbevisninger havde faaet Graden som Dr. juris ved Universitetet i St. Andrews, og som 1791 valgtes til Medlem af det danske Videnskabernes Selskab, udnævntes efterhaanden til Justitsraad (1794), Etatsraad (1810) og Konferensraad (1828). Han var Medlem af en til Omordning af det islandske Skole- og Retsvæsen 1799 nedsat Kommission, og fra den Tid stammede et Uvenskab med hans Landsmand M. Stephensen (XVI, 412), hvorom en Polemik i «Kjøbenhavns Skilderi» 1808 bærer Vidne. Som Arnamagnæansk Sekretær, hvilken Stilling T. indehavde til sin Død, besørgede han i det væsentlige den 1817 under Titelen «Gulathingslaug» med latinsk og dansk Oversættelse udgivne norske Landslov, hans yngre Aar (1787) tilhører den af Suhm bekostede «Eyrbyggja saga» med latinsk Oversættelse.
T. havde 1792 ægtet en velstaaende Bryggerenke, Gunnild Cecilie Hvidsteen, f. Dybe, men mærkelig nok omtaler M. Stephensen i sin Avtobiografi ham allerede 1783 som «Ølbrygger». Han døde 4. Marts 1829 og skal de sidste Aar ved et Fald have mistet sin Førlighed. Hans fra England medbragte historiske Samlinger ere indlemmede i det store kongl. Bibliothek, hans Brevvexling og Privatoptegnelser derimod i Rigsarkivet.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Erslew, Forf. Lex. Dansk Lit.-Tid. 1829, S. 231 ff. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. Fonden ad usus publ. I.
1752
Thorkelin født i Bær ved Hrútafjörður, Island.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
Thorkelin død i København.